Ofte stillede spørgsmål
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om at blive sæddonor
Hvem kan blive sæddonor hos Premier Sperm Donors?
For at sikre både din og modtagerens tryghed – og for at overholde lovgivningen – stiller vi nogle krav, du skal opfylde for at blive sæddonor. Du skal: • Være mellem 18 og 39 år • Være sund og rask • Ikke have kendte alvorlige arvelige sygdomme i familien • Gennemgå blod- og urinprøver for genetiske sygdomme, infektionssygdomme og kønssygdomme • Have en sædkvalitet, der lever op til vores standarder Opfylder du kravene, kan du hjælpe par og kvinder med at realisere deres drøm om et barn.
Hvad er kompensationen?
Hos Premier Sperm Donors får du den højest mulige kompensation i Danmark! Du kompenseres 500 kr. per godkendt donation. Du kan donere op til 3 gange om ugen, hvis din sædkvalitet er god nok til dette, hvilket svarer til at du kan modtage op til 6.500 kr. om måneden. Kompensationen dækker din tid, indsats og engagement og eventuelle transport til os.
Hvordan foregår godkendelsesprocessen?
Godkendelsesprocessen tager omkring en måned. Du skal udfylde vores spørgeskema, der omfatter sygdom i din nærmeste familie (hos dine bedsteforældre, forældre, eventuelle søskende og eventuelle børn) Vores donorkoordinator skal nok guide dig igennem det. Derudover skal du have lavet en fysisk undersøgelse og have taget blodprøver, hvor vi undersøger for nogle genetiske sygdomme og for infektiøse sygdomme herunder nogle kønssygdomme. Hvis du bliver godkendt, kan du normalt begynde at donere efter dit andet besøg hos Premier Sperm Donors.
Ansøg nu og kom i gang.Hvor ofte skal jeg donere?
Vi forventer mindst én donation om ugen. Nogle donorer kan donere oftere – op til tre gange om ugen- men det er ikke påkrævet. Vi forventer, at du har mulighed for at være sæddonor i minimum seks måneder.
Hvilke juridiske konsekvenser er der?
Som donor hos os fraskriver du dig alle forældrerettigheder og forpligtelser over for de børn, der bliver til via dine donationer. Det betyder, at du aldrig vil have økonomisk ansvar for børnene, og du har ingen juridiske krav på dem. Alle aftaler er formaliserede gennem vores juridiske kontrakter, som sikrer både dig og modtagerne. Vi anbefaler, at du læser vores vilkår grundigt, så du er helt tryg og klar over dine rettigheder og ansvar, inden du starter.
Læs vores vilkår for brugHvor mange børn kan der komme ud af mine donationer?
Vi har valgt at have en global grænse på max 25 familier. Det betyder, at den enkelte familie godt kan vælge også at lave søskende med dine donationer, men vi kommer ikke til at anvende dine donationer til mere end 25 kvinder og par på verdensplan. Der kan derudover være nationale grænser, som vi naturligvis også overholder. Fx må en donor max donere til 12 familier i Danmark.
Er jeg anonym som sæddonor?
Ja, du er anonym overfor dem, der modtager dine donationer, og vi informerer ikke nogen om, at du er sæddonor. Det bliver fx IKKE noteret i din lægejournal hos egen læge. Hos Premier Sperm Donors kommer du til at være ID-released donor. Det betyder, at donorbørn kan få udleveret personidentificerende oplysninger om dig. Det er loven i de enkelte lande, der er afgørende for, hvornår disse informationer kan blive udleveret, men typisk, når barnet er 16 eller 18 år gammelt.
Hvad betyder det at være ID-released donor?
Hos Premier Sperm Donors vil du være ID-released donor. Det betyder, at donorbørn kan få udleveret personidentificerende oplysninger om dig, hvis de ønsker det. Det er lovgivningen i det enkelte land, der afgør, hvornår disse oplysninger kan udleveres — typisk når barnet er 16 eller 18 år. Du vil ikke have mulighed for selv at tage kontakt til donorbørnene, og forældrene vil heller ikke kunne få udleveret dine kontaktoplysninger. Det er udelukkende donorbørnene selv, der kan få adgang til disse oplysninger. Du forpligter dig ikke til at have en relation med de børn, der måtte komme ud af din donation.
Hvorfor skal Premier Sperm Donors kende til min families helbred?
Vi skal sikre, at der ikke er en øget risiko for kendte, alvorlige arvelige sygdomme hos de donorbørn, der måtte komme. Derfor er det vigtigt, at du har kendskab til din biologiske families helbred. Det gælder både dine forældre og bedsteforældre. Derudover skal vi også have oplysninger om eventuelle søskendes og børns helbred. Oplysningerne hjælper os med at danne et overblik over, om der findes arvelige sygdomme i familien. Hvis du ikke kender din biologiske familie, eller hvis du er adopteret, vil det desværre ikke være muligt at blive godkendt som donor.
Har du stadig spørgsmål?
Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail eller chat på vores hjemmeside. Vi svarer gerne på alt, der vedrører processen.
Tak fordi du overvejer Premier Sperm Donors i Danmark.
